Da Storebæltsbroen blev bygget: Fyn skulle blive verdens centrum

Der var store forventninger i Odense, da Storebæltsbroen blev bygget. Indbyggerne er nok lidt skuffede i dag, mener trafikforsker.

Se og Hør-tiltalte: Mottoet var ‘i denne uge gik vi over stregen, i næste uge gør vi det igen’

En tidligere nyhedschef, en tidligere redaktionschef og koncernen Aller Media har i dag tilstået. Der kan falde dom allerede i dag.

Flertal for burka-forbud for kommunalt ansatte

Byråd skal i aften beslutte, om det skal være forbudt at dække ansigtet til, hvis du er kommunalt ansat.

Forbud mod burkinier skal for fransk højesteret

Menneskerettighedsgruppe har appelleret en afgørelse om forbud mod omstridt muslimsk dragt.

Superligafan: En rigtig fan går ikke op i økonomien

For to år siden reddede en kapitalindsprøjtning AaB fra konkurs. Men klubbens dårlige økonomi betyder ikke noget for Søren Thomsen, der følger klubben i plus og minus.

Barcelona køber Ajax-keeper for 100 millioner kroner

FC Barcelona har købt Ajax-målmanden Jasper Cillessen for 13 millioner euro, omkring 100 millioner kroner.

Hollænderen får en femårig kontrakt, oplyser den spanske fodboldklub på sin hjemmeside.

27-årige Cillessen er fast mand på det hollandske landshold, og han skal kæmpe med tyske Marc-Andre ter Stegen om spilletid.

Med købet af Cillessen forventes det inden længe, at Barcelona sælger den chilenske målmand Claudio Bravo til Manchester City.

Bravo har de seneste sæsoner vogtet målet i ligaen for Barcelona, mens Marc-Andre ter Stegen har taget sig af kampene i Champions League og den spanske pokalturnering.

/ritzau/

TV: Sådan sammensætter du din investeringsportefølje

Din risikovillighed og investeringshorisont er de to ting, du skal overveje, inden du begynder at sammensætte din investeringsportefølje.

Det siger Hans Peter Christensen, uvildig privatøkonomisk rådgiver i Uvildige.dk, der også forklarer, hvilke særlige hensyn du skal tage på grund af det lave renteniveau.

Hør, hvilke i indslaget herover.

Fransk forbud mod burkini skal for højesteret

Frankrigs højeste administrative domstol skal torsdag tage stilling til en anmodning om en ophævelse af et omstridt forbud mod den islamiske burkini-badedragt, der skjuler det meste af kroppen.

Menneskerettighedsgruppen LHD har appelleret en afgørelse, som blev truffet af en lavere retsinstans i Nice ved Rivieraen, hvor et forbud mod dragten blev opretholdt i byen Villeneuve-Loubet.

Afgørelsen i Statsrådet, som er Frankrigs højeste administrative retsinstans, vil bane vej for en ny legal ramme om regler eller lovgivning på området.

Fransk burkini-forbud er på vej i retten

Villeneuve-Loubet, der ligger lidt vest for Nice, var blandt de første af omkring godt 30 franske byer, som indførte et forbud mod burkinien, hvorved de udløste en ophedet debat i hele Frankrig.

Myndighederne i Nice siger, at forbuddet kommer, fordi burkinien “viser tilknytning til en religion på et tidspunkt, hvor Frankrig og hellige steder er mål for terrorangreb”.

Det er en henvisning til attentatet i Nice på Bastilledagen 14. juli, da en mand torpederede en menneskemængde i byen og dræbte 86 mennesker.

Islamisk Stat tog senere skylden.

Tre burkini-badere har fået bøde i Cannes

12 dage efter massakren i Nice blev en katolsk præst myrdet i en kirke i Rouen. Også her har Islamisk Stat taget skylden.

Blandt byerne med burkini-forbud er også Cannes, hvor tre kvinder foreløbig har fået hver en bøde på 38 euro, omkring 285 kroner, for at være trukket i en burkini.

Manuel Vall, Frankrigs premierminister, har sagt, at det ikke er i overensstemmelse med franske værdier at bære burkini.

Burkini-badedag i svømmehallen vækker fransk harme

Frankrig er en sekulær stat, og islamiske klædedragter har ofte været oppe til debat.

I 2010 var Frankrig det første europæiske land, som forbød islamiske slør, som skjuler ansigtet, i det offentlige rum.

Seks år tidligere forbød myndighederne muslimske hovedtørklæder og andre religiøse symboler i statslige skoler.

Så utrolig er verdens største grotte: Her kan stå et 40 etagers hus

Kamrene i verdens største grotte er så store, at de let kan rumme hele blokke med skyskrabere på 40 etager.

De majestætiske rum, der indtil for få år siden var ukendte for omverdenen, har 200 meter til loftet og strækker sig i den største passage 150 meter fra væg til væg.

Verdens største grotte
  • Med sin volumen på 38,5 millioner kubikmeter er grotten den største i verden – langt større end verdens anden største grotte, Deer Cave i Malaysia.
  • Den eneste måde at komme ind i grotten er ved at lade sig rappelle 80 meter ned i dybet.
  • I grotten finder man enorme mængder ‘grotteperler’ på størrelse med tennisbolde. Det er kuglerunde aflejringer af calcit-krystaller fra det vand, der gennem hundredvis af år er dryppet ned fra loftet på sandkornene.
  • Flere steder langs den fem kilometer lange grotte er loftet brast sammen for omkring 300.000 år siden. Dermed har sollys og vegetation kunne trænge ind, hvilket har skabt flere passager med jungle.

Kilder: National Geographic, Oxalis Adventure Tours, Wikipedia

Grotten er over fem kilometer lang og bugter sig langs en underjordisk flod med 80 meter lange drypsten hængende som frygtindgydende himmellegemer i tågen.

Rejseentusiast om Asien Top 10 fra Lonely Planet: »Det er en fantastisk spændende liste«

– Jeg tror næsten ikke, man kan forestille sig, hvor fantastisk, der er. Intet minder om Son Doong. Grotten har både jungle, strande og en flod. Hvis jeg var i form til det og kunne forlade mit arbejde, ville jeg elske at opleve den, siger Kenneth Rasmussen.

Han bor i Hanoi i den nordlige del af Vietnam, hvorfra han driver bureauet Vietnam-rejser.dk.

Henrik Rasmussens rejsebureau tilbyder trekkingture til verdens tredjestørste grotte, Hang En, der ligeledes er en del af Phong Nha-Ke Bang nationalpark, men er offentligt tilgængelig.

Trekking i Son Doong-grotten bliver udelukkende arrangeret af bureauet Oxalis Adventure Tours og omfatter en standardekskursion på seks dage, hvor de første dage byder på rejsen frem til grotten.

Prisen for at blive en af del af de 500 til 600 turister, der får lov til at opleve grotten, ligger på 3000 dollar, svarende til knap 20.000 danske kroner. Og det er faktisk helt rimeligt, mener Kenneth Rasmussen.

Son Doong-grotten i Vietnam.

– Det er ikke nogen ufarlig tur. Det kræver en masse forberedelse, når der skal krydses floder og klatres. Udstyret skal bæres af en række ekstra hjælpere, og så skal der betales en hel del til staten, siger han.

Til de nysgerrige, velbeslåede og hurtige er der faktisk stadig enkelte pladser at få på de hold, der skal udforske grotten i 2017, fortæller Kenneth Rasmussen.

Her er danskernes top-10 over rejsemål i tredjeverdenslande

Selv om grotten er så enorm, at man ville kunne flyve med en Boeing 747 jumbojet inde i det største rum, kan den tre millioner år gamle grotte have været ukendt for mennesker helt frem til 1990.

Indgangen til grotten er enorm.

Det var det år, hvor den lokale jæger og vandringsmand Ho Khanh snublede over kalkstenen ved indgangen til grotten. Han bemærkede kulden, tågen og lyden af en flod i dybet, men forlod stedet og glemte siden, hvor åbningen befandt sig.

Fem skjulte skatte i Asien

Først da han på et senere tidspunkt faldt i snak med to britiske eksperter, der ville undersøge nogle af de kendte grotter i området, gjorde han opmærksom på sin opdagelse. Og efter adskillige fejlslagne forsøg på at finde Son Doong, lykkedes det først i 2009.

Son Doong blev åbnet for offentligheden i 2013 og er indtil videre blevet besøgt af langt færre mennesker, end der har stået på toppen af Mount Everest.

Nora er sjælden: Få efterskoleelever med anden etnisk baggrund

Under halvanden procent af eleverne på landets efterskoler har en anden etnisk baggrund end dansk. Nora Yassin er én af dem.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami